Faciliteterne i Hvidebæk Jagtforening byder både på trap, jagt og 2 sporting baner, samt et hyggeligt klubhus med en fantastisk udsigt ud over banerne og den smukke natur.
I vores klubhus er det muligt at købe lækre frankfurter pølser fra Lejre Mikropølsemageri, toast samt et udvalg af kolde drikke, og så har vi selvfølgelig altid kaffe på kanden.
Vi vinterhalvåret vil der lige ledes være muligt at købe en franskbrødsmad til sin kaffe de fleste morgener.
Corona...
Vi er opmærksomme på de gældende coronarestiktioner, det vil derfor i perioder kunne opleves at køkkenet er lukket, eller der er afspærringer rundt på banen, for at undgå for mange forsamlet samme sted. Der vil i disse situationer være skiltet herom.
Jagtbanen
Jagtbanen består af 4 stande, der hver har 2 lerduemaskiner tilknyttet, her skyder man serier af 10 duer. Skyder man alle 40 duer på en omgang, vinder man en flaske rødvin.
På hver standplads skyder man til en forskellig type duer, der hver især simulerer at gå på jagt, denne form for flugtskydningsdisciplin er dog slet ikke tilegnet jægere, faktisk starter rigtig mange nye skytter her, inden de hopper videre til andre discipliner.
Der skydes til Bagduer, Spidsduer, Højreduer og Venstreduer. Der skydes normalt efter 10 duer på hver standplads, der kommer som en blanding af enkle og double duer.
Vi deltager i Hvidebæk Jagtforening i turneringsskydning sammen med en del andre jagtforeninger i området. Kunne du tænke dig at komme på et af holdene, så hold dig ikke tilbage, men kom gerne ind og spørg herom.
Sportingbanerne
I 2019 etablerede vi en sportingbane på vores trap-anlæg, det betyder at vi i dag har 2 velfungerende sportingbaner, hvilket gør det muligt at afholde større arrangementer og turneringer.
Sporting er en sjov og spændende disciplin, da duerne kommer fra mange forskellige sider, og lerduemaskinerne her kan indstilles, så duerne ikke kastes ens fra gang til gang man kommer på besøg. Banen består af 5 standpladser på række, og man skyder i en runde efter 5 duer fra hver standplads, altså 25 duer i alt.
Vi bestræber os på med jævne mellemrum at stille på duerne, således det altid er spændende at skyde på vores baner.
Compak Sporting er en af de nyere discipliner, den blev opfundet i 1988, men er allerede en af de største discipliner herhjemme.
Det er ikke muligt at skyde på Trap og Sporting 1 samtidig, da det er de samme 5 ståpladser der bruges hertil.
Trap
Trapbanen består af 5 standpladser og 1 lerduemaskine. Denne maskine står inde i et hus foran standpladserne, og duerne bliver skudt ud i forskellige retninger og højder.
Det der gør trap sjov, er man aldrig ved i hvilken retning duen flyver, så det er med at holde øjnene på huset når man har meldt klar. Man skyder efter 5 duer fra hver standplads, således man i alt skyder efter 25 duer på en runde.
Det er ikke muligt at skyde på Trap og Sporting 1 samtidig, da det er de samme 5 ståpladser der bruges hertil.
Hunde er meget velkomne.
Her er også tænkt på de 4-benede, oppe ved klubhuset er her monteret 2 store skåle til vand. Kom gerne ind og få flydt skålen op med frisk vand, det er ikke altid vi husker at gøre det.
HUSK at samle op efter din hund! Alle hunde SKAL føres i snor!